Hverdagen ind i politik...
 
 

Lidt om mig!

Familien:

Jeg er stolt mor til Mathilde, Kristoffer, Oliver og Kamille. De to piger er født på Bornholm - i henholdsvis 1998 og 2004 - og de to drenge kom til verden i Tromsø i Nordnorge i henholdsvis 2000 og 2002. Mine børn er mit vigtigste fokus i mit liv!

Min kæreste – og manden i mit liv hedder Bjarne - og sammen bor vi i et hus i Rønne.

 

Opvækst:

Jeg er vokset op i nærheden af Klemensker og har gået kort på Rutsker skole - og efterfølgende Klemensker skole til og med 9. klasse. Senere kom jeg i gymnasiet. hvor jeg blev student i 1992.

I 1999 flyttede jeg til Norge - i byen Tromsø, der ligger nord for polarcirklen. Her boede vi i 4½ år - og vendte derefter tilbage til Bornholm...

Jeg holder meget af, at komme tilbage til Tromsø! Besøge gamle kolleger og venner - og opleve den storslåede natur endnu engang!

Men jeg er glad for at vi vendte tilbage… Jeg elsker Bornholm! Det har været godt at være væk - for så lærer man virkelig at sætte pris på det man har.

 

Jeg var som barn meget knyttet til min mormor og morfar, der boede i Ballerup.

De er desværre begge gået bort...

De boede i en lille lejlighed - og min morfar, der var frihedskæmper under krigen - var politisk aktiv og sad i byrådet for socialdemokratiet. Jeg husker, at jeg som barn sendte en tegning til Anker Jørgensen på min morfars opfordring!

Min Mormor var af polsk afstamning med en barsk barndom bag sig - og et hjerte af guld! Hun var der altid og er i dag et stort menneskeligt forbillede for mig!

 

Uddannelse:

Jeg uddannede mig til sygeplejerske på Bornholm i 1998. Efterfølgende tog jeg jordemoderuddannelsen i Tromsø i Nordnorge, hvor jeg blev færdig i 2002. Jeg er i skrivende stund i gang med en lederuddannelse fra Dispuk.

 

Arbejde:

Jeg er teamleder i Bornholms Plejehjem og – centre på to mindre plejehjem: Paradisvej 11 – der er en del af Lunden og på Østermarie Plejehjem.

Jeg er meget glad for mit arbejde... Jeg nyder meget køreturen hver morgen gennem Almindingen, når jeg er i Østermarie - hvad enten den tages i bil eller på cykel. Det er simpelthen en fantastisk flot tur - og den bliver jeg aldrig træt af!!

 

Frivilligt arbejde og betyrelsesposter:

Jeg sidder i bestyrelsen for Østkraft – og har gjort det siden 2006.

Derudover sidder jeg i bestyrelsen for Klemensker Brugs.

Jeg er lokalformand på Bornholm for foreningen Mensa.

 

Fritid:

I min fritid løber jeg meget. Dette er en interesse som jeg deler med hele familien - og både børn og mand er med til diverse arrangementer.

Jeg har henover sommeren 2009 været skadet – men er nu helt klar igen!

Jeg har deltaget i 100 km (Bornholm rundt), 6-timers løb og flere maraton - og næste lange løb bliver i marts, hvor jeg skal forsvare min sejer i Christians Ø Marathon fra 2009…

 

Yndlingsbog:

"Troldmanden" af Fowles - en bog det tog mig lang tid at "komme over"...

Jeg bliver altid meget betaget af de bøger, der fænger mig - og så tager det en rum tid før jeg kan bevæge mig videre ind i næste univers.

 

 

Du finder mig også på Facebook!

Lotte Helms Kjær - tlf. 50 94 66 17 - lotte.h.kjaer@brk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net