Lotte Helms Kjær

Mandag og tirsdag var jeg med til mine første budgetforhandlinger! Det endte desværre med et andet fokus end vi i Borgerlisten kunne stå inde for med de prioriteringer vi lagde vægt på i vores forslag. Det lokale initiativ, borgerinddragelse, implementering af eksisterende puljer og tilliden til organisationen er vigtige pejlemærker for Borgerlisten og det vil vi fortsat arbejde for i kommunalbestyrelsen...

det vil vi fortsat arbejde seriøst med og for i det politiske arbejde.Dette udelukker ikke et samarbejde med resten af kommunalbestyrelsen, men jeg tror på, at det vil være med til at kvalificere det! Enighed er godt - men en mantra som denne kan med fordel ses under en filosofi som jeg unægtelig sværger til: Lidt af alt er godt...

I sidste ende vil det være dette, der ikke bare favner den politiske forskellighed - men også hverdagens mangfoldighed. Og heri ligger vel de bedste betingelser for fornuften...

Jeg er ikke overbevist om, at måden man forhandler et budget på i Bornholms regionskommune ikke kan gøres anderledes. Det er måske naivt – men jeg oplever, at vi som politikere sidder og skal gøre os kloge på hvilke tiltag, der for eksempel giver mest forebyggelse og hvilke tiltag, der slet ikke vil virke – baseret på en - i min verden -  ”omvendt tildelingsmodel”. De ting man har prøvet og tidligere brugt penge på ryger ud til fordel for nye projekter – og der fokuseres ikke på hvad vi har lært af det vi lige har stået med – og hvordan vi med fordel kan implementere hele eller dele af dette.

Pengene følger på langt størstedelen af områderne ikke tiltag som vi erfaringsmæssigt har prøvet og ved virker helt eller delvist.

I stedet prioriteres nye tiltag – ”nye biler”… Men jeg kører stadig i min gamle gule Berlingo – for jeg kender den – og ved hvor den har sine styrker og svagheder. Til gengæld er jeg ikke bange for at køre nye veje…

I forhandlinger er blandt andet argumentationer, faglige og økonomiske fakta og en synliggørelse af afledte konsekvenser en væsentlig del af at lytte, tale og prioritere. Dog synes dette at bøje af for en skarpere tone om ”dine og mine forslag”. Her blev blandt andet Borgerlisten kædet uløseligt sammen med fritids-, kultur-, idræts- og forebyggelses området, hvorfor det forlød, at Borgerlisten vel burde være tilfreds med et resultat, hvor en idrætshal ikke indgik i besparelserne…

Her står jeg så og ser på en proces, der ikke hverken matcher mine intentioner og ej heller mit måske naive engagement i kommunens økonomiske situation.

Vi diskuterer relativt små beløb set ud fra kommunens samlede budget – men jeg ved også fra hverdagen, at selv små beløb har stor betydning. Den betydning vil jeg godt kunne gennemskue – men tiden var tydeligt til gennemslag hellere end at skue – og så bliver det unægteligt baseret på den enkelte politikers tro og mening om en sag her og nu.

Og måske er det netop sådan, at et budget skal lægges i en kommune?! - at man vælger de enkelte politikere, der så i deres mangfoldighed baserer deres prioritering på den verden de kender, har hørt om eller selv undersøgt og på svar på spørgsmål fra kommunens embedsmænd.

Et budget er jo at spå om fremtiden – så kan man egentlig efterfølgende forudse hvad det vil betyde under de forudsætninger?!

Derfor er det også et meget retorisk budget vi er endt ud med i Bornholms regionskommune – for hvem kan i virkeligheden gennemskue om det arbejde og de puljer, der nu bliver sat i gang vil forme sig i forhold til den retorik man ønsker at tillægge det?!

Evidensbegrebet er på godt og ondt kommet for at blive – men i min livsfilosofi om at lidt af alt er godt – så vil jeg unægtelig anbefale – at man ved fremtidige budgetforhandlinger vil give sig tid til i højere grad at skue evidensen før man fastslår prioriteringen…

Borgerlisten ville med dette års budget fokusere på, at vi i vores organisation har brug for ro. Ikke ro for at gå i stå – men ro til at fokusere på hverdagen og ro til at fokusere på udvikling af egen organisation og virksomhed. Borgerlisten tror på, at udvikling kommer fra hverdagen.

Borgerlisten ville med budget 2011 arbejde for:

·       At styrke de borgernære tiltag og lokale initiativer blandt andet gennem en udvidelse af ordningen Maritime Hasle til en ødækkende ordning. Vi mener det er nødvendigt at man politisk forholder sig til, hvordan der fortsat kan være liv i lokalsamfundene på hele Bornholm trods faldende befolkningstal.  

·       At fremme og arbejde med de langsigtede strategier hellere end at indføre nye kortsigtede projekter dikteret af og baseret på statslige puljer. Derfor ønskede vi at fastholde puljen til medarbejderdisponeret tid frem for indførelsen af nye puljer. Vi ønsker at fortsætte arbejdet med implementeringen af de eksisterende tiltag og puljer.

·       Konkret fremadrettet at bruge virksomhedsplanerne langsigtet og som et værktøj i forhold til budgettet – sådan at udvikling og økonomi i højere grad tænkes sammen både fagligt, administrativt og politisk. For eksempel i forhold til BAT – at fastholde bevillingen og overlade til virksomheden at disponere midlerne mest hensigtsmæssigt. Vi frygter også, at en snæver definition af bevillingens anvendelse kan udelukke BAT fra at matche finansieringen med midler fra Trafikstyrelsens nye puljer.

Borgerlisten ville have handling på de langsigtede og allerede eksisterende strategier. 

Vores forslag har fra start og hele vejen igennem processen været underbygget og finansieret med alternative forslag og muligheder og har derfor givet gode muligheder for at finde et kompromis.

Den manglende imødekommelse af vores væsentligste politiske mål med budgettet betød i sidste ende, at vi desværre måtte vælge at stå udenfor.

Med venlig hilsen

Lene Feldthus Andersen, Lotte Helms Kjær og Bjarne Kristiansen

Spørgsmålene tager udgangspunkt i

a) Ydelsesbeskrivelsen af Sirius, hvoraf det fremgår, at målgruppen for

døgnbehandling på Sirius er børn i alderen 7-12 år og som grundet

omsorgssvigt i den tidlige barndom har tilknytningsproblemer og andre

psyko-sociale vanskeligheder, mens målgruppen for akutanbringelser

er børn i alderen 4-9 år.

b) Bilag og notater fra Børnecenter Bornholm.

1. Er det korrekt, at 10 ud af de 14 børn der siden 2004 er blevet anbragt på Sirius

før deres anbringelse har været enten i familiepleje eller familiebehandling – også

nogle af de børn der blev overført fra Bifrost til Sirius i 2004?

Hvis nej, hvordan forholder det sig så?

2. Er det korrekt, at ud af de 8 børn der er udskrevet fra Sirius er 4 kommet hjem

til deres familie, 2 kommet i familiepleje og 1 på efterskole, svarende til 87,5 %

der - som det er succeskriteriet for Sirius ifølge Børnecenter Bornholms egen

ydelsesbeskrivelse for institutionen - ”….kan hjemgives eller placeres i anden

foranstaltning” og at Sirius dermed har en høj succesrate?

Hvis nej, hvorfor ikke?

3. Er det korrekt, at underskuddene på Sirius’ driftsbudget over årene bl.a. skyldes

merindskrivning af børn, såvel akutte som faste og at såfremt Sirius havde været

en privat døgninstitution ville Sirius have fået betaling fra bestillerdelen af BCB

for denne ekstraydelse og dermed have haft enten intet underskud eller et

mindre underskud end tilfældet er?

Hvis nej, hvorfor ikke?

4. Er det korrekt, at der på grund af manglende akutpladser andre steder, gennem

årene er blevet anbragt børn akut på Sirius, som ligger udenfor aldersgruppen for

akutpladserne på Sirius (4-9 år)?

Hvis nej, hvad er så årsagen?

5. Hvilken værdi tillægger Børnecenter Bornholm Sirius’ integration i lokalsamfundet

kendetegnet af et velfungerende samarbejde med Nexø Skole, de lokale

fritidsklubber, naboer og familier med legekammerater på Sirius ift. at opfylde

institutionens målsætning om ”At barnet udvikler sig og tilegner sig alternative

handlemuligheder og at barnet kan begå sig i forskellige sociale sammenhænge

og får oplevelser af egne ressourcer”?

6. Borgerlisten vurderer ud fra de historiske tal om anbringelser på Sirius (se

spørgsmål 1.), at der i de næste seks år vil være behov for at anbringe 8-10 børn

i aldersgruppen 7-12 år på fast døgninstitutionsplads og 1-2 børn hvert år akut i

perioden. Hvordan vil dette behov blive imødekommet i tilfælde af nedlæggelse

af Sirius og hvad vil det koste samlet for hele seksårsperioden?

7. Er det Børnecenter Bornholms anbefaling, at der ikke fremover skal være faste

kommunale døgninstitutionspladser på Bornholm til børn i alderen 7 – 12 år?

Hvis nej, hvad er så Børnecenter Bornholms anbefaling ud fra faglige hensyn? Og

vil denne alternative løsning til egne kommunale døgninstitutionspladser være

udgiftsneutral for Bornholms Regionskommune?

8. Mener Børnecenter Bornholm, at det er fagligt forsvarligt at blande børn i

aldersgruppen og med problematikker som på Sirius (hvor målgruppen

afgrænses af, at institutionen ikke modtager børn med psykosenære træk eller

med udpræget aggressiv adfærd) med børn i den aldersgruppe og med de

problematikker der er målgruppen for Phønix (børn/unge der karakteriseres som

udadreagerende)?

Hvis nej, hvordan forventer Børnecenter Bornholm så, at behovet for anbringelse

af børn i alderen 7-12 år vil kunne imødekommes fremover?

9. Er det korrekt, at en plads på Sirius i gennemsnit har kostet ca. 730.000 DKK,

når man regner underskuddet hvert år med og at en plads på Phønix til

sammenligning koster ca. 1.120.000 DKK?

10. Er det korrekt, at anlægsbudgettet til en udvidelse af Phønix tidligere er blevet

anslået til 10 millioner kr.? Hvad vurderer Børnecenter Bornholm, at en udvidelse

til det nødvendige antal faste og akutpladser på Phønix vil koste i dag?

Efter at have læst opfølgning på virksomhedsplanerne i Bornholms Regionskommune (BRK), er det klart for mig, hvor seriøst virksomhederne i BRK arbejder med dette redskab og hvordan de arbejder målrettet i forhold til det sammen med den hverdag de varetager.

Det har også slået mig, hvor politisk forankret dette er...

Virksomhedsplanerne i deres nuværende form er resultatet af en løbende udvikling gennem de 7 år de har eksisteret, men jeg tror på, at det igen er tid til at se på, hvad det er vi vil med disse planer fremover og hvordan vi får mest muligt ud af dette redskab – ikke blot politisk – men i langt højere grad fagligt!

For det første tror jeg, at der i højere grad kan komme fokus på faglighed i de enkelte virksomhedsplaner - der som et fast punkt vil kunne stå som en klar ledestjerne om virksomhedens mission og fokus i perioden - ud fra et fagligt perspektiv og i forhold til et ønske fra virksomheden, som de har vurderet vil kunne give god energi og god effekt at arbejde med. 

For eksempel kan man på børnehaveområdet have en faglighedspind, der beskriver, at virksomheden gerne vil prioritere sundhed for børnene og hvordan de i så fald gerne vil arbejde med det rent fagligt.

I forhold til de politiske målsætninger, så skal de også have plads - men det, der skal fylde langt det meste - og det, der skal være udgangspunktet for arbejdet i virksomheden - det skal være kerneydelsen og hvordan vi kan yde god service indenfor det enkelte område - i de rammer vi har til rådighed.

Derudover så tror jeg på langsigtede løsninger og at de også har deres berettigelse i forhold til virksomhedsplanerne.

I politik har man en tendens til at ytre ønske om langsigtede løsninger - men til at handle meget kortsigtet fordi man gerne vil kunne vise resultater til vælgerne.

Men det er ikke altid hensigtsmæssigt, hvis man virkelig gerne vil resultaterne.

Derfor tror jeg ikke på virksomhedsplaner, der kun løber et-årigt, hvis vi skal kunne spore faglige funderede resultater.

Vi kan starte en masse på et-årige aftaler - men hvis vi skal kunne se effekt af disse - så skal vi ikke hvert år lave nye politisk funderede aftaler.

Det er en god idé politisk at følge op på aftalerne hvert år - for at se hvor langt vi er nået og hvordan tendensen ser ud - men hvis vi ikke lader virksomhederne fundere aftalerne fagligt i forhold til dennes mission og med udgangspunktet i god offentlig service set over en flerårig periode, så tror jeg ikke på, at vi kan rykke meget andet end skriftligt i forhold til hverdagen.

Ikke for at være på tværs - men vejen frem er netop på tværs i arbejdet for udvikling i Bornholms Regionskommune!

En af de ting jeg har undret mig over efter at være blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune er, hvor meget man tager udgangspunkt i eget udvalg - og ikke i hvordan vi kan arbejde sammen om at nå målene på tværs i organisationen!

Her tror jeg vi har et stort potentiale til forbedring, der vil gavne både borgere og medarbejdere – men også organisationen som helhed!

Det er dog meget væsentligt for mig, at vi ikke påtvinger virksomheder politiske løsninger uafhængigt af deres virkelighed - men at vi skaber rammerne og gør det nemt at samarbejde på tværs!

Mange af vores virksomheder er nu ved at finde egne ben - efter tidligere store omorganiseringer - og de er ved at opnå synergieffekten internt i deres del af organisationen, så jeg tror på, at de nu har et større overblik og på nogle områder et større overskud til at finde gode måder at samarbejde på til gavn for både medarbejdere og borgere!

Og her taler jeg også om et samarbejde med det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer...

MEN det er vigtigt at dette samarbejde giver mening i forhold til vores forskellige kerneydelser og ikke blot giver mening politisk - så fagområderne skal med på banen i forhold til hvordan vi kan være på tværs – og fortsat arbejde for at gøre Bornholm til et godt sted at bo, vokse op, blive gammel, drive virksomhed og arbejde...

I slutningen af februar er alle kommunalbestyrelsens medlemmer inviteret til Visionsseminar, hvor vi skal lægge strategien for de næste 4 års arbejde i Kommunalbestyrelsen.

Dette er absolut en god idé – som Bjarne Kristiansen (L) startede, da han tiltrådte som borgmester i 2006. Det vil man gerne gøre igen – hvilket jeg kun kan bakke op om – men man vil gøre det i Sverige!

Her hopper kæden af for mig – set i relation til den nutid og den hverdag vi lever i nu – hvor arbejdsløsheden på Bornholm er høj, finanskrisen er stadfæstet og flere hoteller har det svært og kan konstatere et fald i overnatninger.

Signalværdien i en tur til Sverige med overnatning for kommunalbestyrelsen er – efter min mening – ikke i overensstemmelse med og i erkendelse af den samtid vi lever i.

Jeg mener faktisk, at pengene ville have langt mere gavn her på øen – og så er jeg ikke i tvivl om, at vi sagtens vil kunne løfte opgaven om et visionsseminar om fremtidens Bornholm på Bornholm!